Der er altid en vej​

Velkommen til en proces, der åbner

mulighed for et rigere liv. Savner du mening og retning i dit liv? Er du i sorg? Er du midt i en livskrise?

Føler du angst og uro? Føler du dig ikke god nok? Mangler du en at tale fortroligt med - en med tavshedspligt?

- så er du meget velkommen til

at kontakte mig. - Der er altid en vej.​

Hypnose

Hypnose er en tilstand af koncentreret og fokuseret opmærksomhed.
Din bevidsthed og kritiske sans glider i baggrunden, så din underbevidsthed kan få lov at arbejde uden modstand.

Hypnose er en helt naturlig tilstand, som vi af og til bringer os selv i, når vi dagdrømmer.

Når den bruges til psykoterapeutisk arbejde, bringer terapeuten dig i en trancetilstand.
Der er forskellige dybder i hypnose.
Nogle kommer kun i let hypnose, andre kommer dybere, alt efter hvad det skal bruges til.
De fleste vil opdage, at de i samme session svinger mellem forskellige dybder.
Sædvanligvis vil man kunne huske, hvad der er blevet sagt i hypnosen.

Da al hypnose er selvhypnose, kan ingen hypnotiseres mod deres vilje.

Hvis du er indstillet på at forandre noget i dit liv og på at samarbejde om det, kan du nå meget gode resultater.

Jeg bruger hypnose til bl.a. tandlægeskræk.

Jeg bruger også hypnose i forbindelse med psykoterapi, men kun i et psykoterapeutisk forløb.


​Under psykoterapien lærer jeg dig at kende og hører om, hvad du gerne vil have ændret i dit liv.

Vi aftaler så, hvilket mål vi arbejder hen imod.
Hvis hypnose kan være medvirkende til at nå målet, bruger vi det, såvel som vi bruger andre teknikker.

​Nogle håber på, at jeg kan trylle med hypnosen – sådan er det desværre ikke – det er et samarbejde, der skal til. Alle ændringerne er dine egne, - men jeg kan hjælpe dig.


Samtalerne / hypnosen varer ca. 1½ time og og koster 750,- kr.

Jeg er medlem af Psykoterapeuternes Hypnosegruppe, og deltager i kurser og supervision.

Firmanavn & CVR​

  • Psykoterapeutisk Praksis
  • CVR: 33169043

Find os

Alhøjvænget 43

4220 Korsør

Kontakt os